Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne gælder, når du køber hos Robotspikes på robotspikes85.shop. Senest opdateret: 27. oktober 2026.

Virksomhedsoplysninger

Robotspikes
Robotspikes drives af Rieper Freelance, CVR 41094680
Muslingevej 1
6710 Esbjerg V
E-mail: hello@robotspikes85.shop
Tlf.: 52 65 11 03

Sådan handler du

  1. Læg de spikes, du vil købe, i kurven.
  2. Gå til kassen og skriv dine oplysninger. Vælg levering til pakkeshop eller til døren og vælg betaling.
  3. Før du betaler, ser du en oversigt over varer, fragt og samlet pris. Her kan du rette fejl i dine oplysninger eller gå tilbage og ændre kurven.
  4. Når du har gennemført betalingen, er købet bindende. Du får en ordrebekræftelse på e-mail med det samme.

Aftalen indgås på dansk. Vi gemmer din ordre, og du kan altid få en kopi ved at skrive til os. Handelsbetingelserne ligger her på siden, og du kan gemme eller udskrive dem.

Priser og betaling

Alle priser på hjemmesiden er i danske kroner (DKK) inkl. moms. Fragten bliver lagt til i kassen, og du ser den samlede pris, før du betaler.

Du kan betale med betalingskort og MobilePay. De betalingsmetoder, du kan vælge, vises i kassen, før du betaler. Vi lægger ikke gebyr på dit køb.

Beløbet trækkes først fra din konto, når varen bliver sendt.

Betalingen sker via en sikker forbindelse, og dine kortoplysninger bliver krypteret.

Levering

Vi leverer kun i Danmark – dog ikke til Færøerne og Grønland. Leveringstiden er normalt 1–3 hverdage. Bestiller du i en weekend eller på en helligdag, sender vi varen første hverdag.

  • Levering til pakkeshop (GLS eller DAO): 49 kr. Gratis, når du køber for 599 kr. eller mere.
  • Levering til døren (DAO): 59 kr.

Vi har ikke mulighed for afhentning. Hvis leveringstiden i særlige tilfælde bliver længere, giver vi dig besked på e-mail.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen regnes fra den dag, du modtager varen. Kommer din ordre i flere pakker, regnes fristen fra den dag, du modtager den sidste pakke.

Vil du fortryde, skal du give os besked inden for de 14 dage. Det kan du gøre på tre måder:

  • Opret en retur i vores returportal og vælg fortrydelse.
  • Skriv til hello@robotspikes85.shop med dit ordrenummer og skriv tydeligt, at du vil fortryde.
  • Brug standardfortrydelsesformularen nederst på siden.

Herefter skal du sende varen retur senest 14 dage efter, du har givet os besked. Send den til: Robotspikes, Muslingevej 1, 6710 Esbjerg V.

Returfragt: Ved fortrydelse betaler du selv returfragten. Du kan købe en returlabel til 45 kr. i vores returportal eller selv vælge transportør. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling: Vi betaler alle beløb tilbage, som du har betalt – også fragten – senest 14 dage efter, du har givet os besked om, at du vil fortryde. Har du valgt levering til døren (59 kr.), betaler vi fragt tilbage svarende til vores billigste levering til pakkeshop (49 kr.). Pengene bliver sat ind på det samme betalingsmiddel, som du betalte med, medmindre vi aftaler noget andet med dig. Vi kan vente med at betale tilbage, til vi har modtaget varen, eller til du har vist, at du har sendt den.

Varens stand: Du må gerne pakke varen ud og se på den, ligesom du ville gøre i en butik. Du mister ikke din fortrydelsesret, hvis du har monteret eller brugt spikes. Har du brugt varen mere, end det er nødvendigt for at se, hvad den er, og hvordan den fungerer, kan vi trække værdiforringelsen fra beløbet. Pak varen godt ind, så den ikke tager skade på vejen.

Gratis ombytning

Har du bestilt det sæt, vi viser til din robotmodel på robotspikes85.shop, og passer det alligevel ikke på din robot, er det vores fejl. Så bytter vi gratis til det rigtige inden for 30 dage fra modtagelsen, så længe spikes er ubrugte. Opret returneringen i vores returportal og vælg ombytning – så er returfragten gratis. Når vi har modtaget det gamle sæt, sender vi det rigtige sæt gratis. Har vi ikke spikes, der passer til din robot, får du pengene tilbage. Læs mere om gratis ombytning.

Har du selv bestilt til en forkert model? Så er det ikke en gratis ombytning. I stedet gælder din fortrydelsesret: Du har 14 dage, du betaler selv returfragten (du kan købe en returlabel til 45 kr. i returportalen), og du kan bestille det rigtige sæt. Vi betaler købesummen tilbage efter reglerne om fortrydelse ovenfor.

Gratis ombytning er et ekstra tilbud fra os. Det gælder ud over din fortrydelsesret og din reklamationsret og begrænser dem ikke.

Udvidet bytte- og returret til jul: Julegaver købt fra 1. november 2026 kan byttes eller returneres til og med 31. januar 2027. Ved retur gælder de samme regler som ved fortrydelse ovenfor, bare med den længere frist. Den udvidede frist gælder ud over din lovpligtige fortrydelsesret.

Reklamationsret

Efter købeloven har du 2 års reklamationsret. Det betyder, at du kan klage, hvis varen har en mangel, fx en fejl i materialer eller fabrikation, eller hvis den ikke svarer til det, vi har lovet. Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert brug, uheld eller almindelig slitage.

Viser der sig en fejl inden for 1 år efter, du har modtaget varen, går vi ud fra, at fejlen var der fra starten – medmindre vi kan vise noget andet. Efter 1 år er det dig, der skal vise, at fejlen var der, da du fik varen.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt.

Skriv til hello@robotspikes85.shop eller ring på 52 65 11 03, før du sender noget. Så får du besked om, hvordan du sender varen. Er reklamationen berettiget, betaler vi returfragten, og vi reparerer, bytter eller betaler tilbage efter købelovens regler – uden udgift for dig. Send til Robotspikes, Muslingevej 1, 6710 Esbjerg V. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Din robotplæneklippers garanti

Vigtigt: Montering af spikes kan betyde, at garantien eller reklamationsretten på din robotplæneklipper bortfalder. Det er producenten eller forhandleren af robotten, der afgør det – ikke Robotspikes. Tjek derfor robottens garantivilkår, før du monterer spikes, især hvis robotten er købt inden for de seneste 24 måneder.

Robotspikes dækker ikke, hvis du mister garantien eller reklamationsretten på robotplæneklipperen, og vi dækker ikke reparationer eller udgifter, som producenten eller forhandleren afviser på grund af monteringen. Montering sker på eget ansvar.

Det ændrer ikke ved dine rettigheder efter købeloven og reglerne om produktansvar, hvis der er fejl ved vores spikes eller i vores monteringsvejledning.

Er du i tvivl, så vent med at montere. Ubrugte spikes kan du returnere efter reglerne om fortrydelsesret ovenfor. Kontakt os på hello@robotspikes85.shop eller 52 65 11 03.

Robotspikes er underlagt de til enhver tid gældende regler om produktansvar i Danmark og EU.

Fejl i priser og oplysninger

Vi gør vores bedste for, at priser og oplysninger på siden er rigtige. Er der en åbenlys fejl i en pris eller en vare – fx en pris, der tydeligt er tastet forkert – kontakter vi dig, før vi sender noget. Du kan så vælge at købe til den rigtige pris eller få pengene tilbage. Kan vi mod forventning ikke levere en vare, du har bestilt, giver vi dig besked med det samme, og du får hele beløbet tilbage, hvis det er trukket.

Persondata

Når du handler hos os, bruger vi de oplysninger, du giver os, til at sende din ordre og hjælpe dig, hvis der er noget med den. Vi bruger leverandører til fx webshop, betaling og fragt. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger, og hvilke rettigheder du har, i vores persondatapolitik.

Klagemuligheder

Har du spørgsmål eller en klage, så skriv til hello@robotspikes85.shop eller ring på 52 65 11 03.

Finder vi ikke en løsning sammen, kan du klage til:

Når du klager, skal du oplyse vores e-mail: hello@robotspikes85.shop.

Standardfortrydelsesformular

Udfyld og send denne formular, hvis du vil fortryde dit køb. Du kan kopiere teksten ind i en e-mail til hello@robotspikes85.shop. Du kan også bruge vores returportal eller skrive til os med dine egne ord. Det er ikke et krav, at du bruger formularen.

Til: Robotspikes, Muslingevej 1, 6710 Esbjerg V, hello@robotspikes85.shop

Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer: ____________________

Bestilt den: __________ / Modtaget den: __________
Ordrenummer: __________
Forbrugerens navn: ____________________
Forbrugerens adresse: ____________________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir): ____________________
Dato: __________